Tesla Model Y

Verdens bedste bil – og snart verdens mest solgte bil.

Tesla har været et utrolig hypet bilmærke de senere år. Det enkle og funktionelle – men samtidig meget flotte – design, de intuitive brugerløsninger og de lange rækkevidder på batterierne, har gjort Tesla til det førende mærke indenfor elbiler.

Og det kan vi godt forstå!

Rækkevidde

Den kører rigtig langt på en opladning – helt op til 500-600 km. Det er markant bedre rækkevidde end mange andre elbiler i samme klasse.

Ladetid

Den lader lynhurtigt, ofte på 30 minutter kan du lade fra 30% til 80% imens du ser et afsnit af din yndlingsserie på Netflix.

Ekstraudstyr

Bilen har rigtig meget udstyr som standard. Vegansk læder, elsæder, adaptiv fartpilot, glastag er nogle af de ting, som en Tesla har som standard.

Tesla Model Y er en fed bil

Den har en masse tech. Den er lidt indrettet som en iphone/ipad – den er nem at bruge, nem at køre, og har en masse ekstraudstyr i forhold til andre biler. Ungerne vil elske den, da den har mange gadgets, spil, streaming osv.

Tesla Model Y er en rummelig elbil, hvor der er plads til hele familien (op til fem personer). Den har en god kørekomfort, og det føles rart at køre bilen, også over længere afstande, hvor du kan slå autopilot funktionerne til.

Fuld af gadgets

En anden fed ting ved Model Y, er alle de “gadgets”, som Tesla putter ind i biler. Børnene vil skraldgrine, når du kører i Bilka, og kan slå pruttefunktioner til på viskerne eller sæderne – det er en sikker vinder!

Og når du som forælder skal have en velfortjent pause, kan du køre ud og lade bilen på en Supercharger – mens du ser et halvt afsnit af din yndlingsserie på den store skærm i bilen, som indeholder både Netflix og andre streamingtjenester. Bilen er udstyret med fantastisk lyd.

Hvis du får lov – bilen er nemlig også udstyret med en række spil, som ungerne vil elske – bilspil, hvor du kører med rattet er et eksempel.

Flere fordele ved Model Y

En anden god mulighed i Model Y er, at bilen har mulighed for madrasser – du kan købe madrasser, som passer til bilen, og så kan den omdannes til sovekabine. Det er praktisk, hvis man godt kan lide at være på farten.

Bilen er typegodkendt til anhængertræk, så du kan køre på genbrugspladsen med din trailer. Hvis bilen ikke har træk monteret, kan du eftermontere det.

Andre fordele ved Model Y er den lange garanti fra Tesla, som er fire år (eller 80.000 km), og 8 år eller 192.000 km på batteri og drivline. Tesla har ingen krav til at du skal løbende til service eller bruge unødige penge. Der er meget få sliddele på en Model Y, og bremserne bruger du næsten ikke, da bilen bremser sig selv.

Så alt i alt: Fed bil! Den ultimative familie-elbil på markedet. Prisen er fornuftig, og den er meget billig i drift. Og så vil ungerne elske den.